Store energiproducenter som Shell har trukket sig fra et fremtrædende initiativ, der har til formål at etablere en global standard for "netto-nul"-emissioner, efter at et udkast til forslag reelt opfordrede til at forbyde udviklingen af nye olie- og gasprojekter, ifølge dokumenter, der er gennemgået af Financial Times.

De afgående virksomheder inkluderer Shell, BP, norske Aker BP og canadiske Enbridge, som alle forlod en ekspertrådgivningsgruppe nedsat af Science Based Targets-initiativet (SBTi). SBTi er et bredt omtalt klimastandardiseringsorgan, hvis certificering søges af globale virksomheder som Apple og AstraZeneca.

Denne bølge af tilbagetrækninger fremhæver de stigende spændinger mellem den fossile brændstofindustri og de udviklende rammer for klimaansvarlighed.

Tvist om nye olie- og gasprojekter

Det kontroversielle udkast skitserede et forbud mod enhver ny olie- og gasprojektudvikling fra virksomheder, der indsender klimaplaner til SBTi – enten øjeblikkeligt eller senest i 2027, alt efter hvad der kommer først. Det opfordrede også til et kraftigt fald i produktionen af fossile brændstoffer, hvilket vakte bekymring i hele energisektoren om, at de foreslåede standarder kan bane vejen for netto-nul-udledning.

Shell, som havde deltaget periodisk i SBTi-processer siden 2019, udtalte, at de trak sig tilbage efter at have fastslået, at udkastet "ikke afspejler branchens perspektiv på nogen meningsfuld måde."

Ikke desto mindre gentog Shell sin forpligtelse til at nå netto-nuludledning inden 2050, men understregede, at enhver troværdig standard skal tilbyde "tilstrækkelig fleksibilitet" og afspejle en "realistisk vej" for samfundet.

Aker BP angav begrænset mulighed for at påvirke den udviklende standard som årsagen til sin tilbagetrækning og insisterede på, at den "ikke havde nogen som helst indflydelse" på deres klimaambitioner. Enbridge afviste at kommentere, ifølge Financial Times.

SBTi stopper arbejdet med olie- og gasstandard

Efter disse højprofilerede exits annoncerede SBTi, at de "midlertidigt havde sat arbejdet med deres olie- og gasstandard på pause" med henvisning til "interne kapacitetshensyn".

Gruppen benægtede dog, at beslutningen var påvirket af pres fra industrien, og fortalte Financial Times, at der ikke var "grundlag" for sådanne påstande.

I mellemtiden er der dukket rapporter op om, at SBTi også har udskudt og blødt op på planlagte retningslinjer for finansielle institutioner om finansiering af fossile brændstoffer.

Ifølge informerede kilder blev fristen for at begrænse finansiering eller forsikring for virksomheder, der udvikler nye olie- og gasprojekter, rykket fra 2025 til 2030, efter at David Kennedy, en tidligere EY-partner, blev SBTis administrerende direktør i marts.

Voksende kløft mellem industri og klimastandarder

Disse udviklinger understreger en stadig dybere kløft mellem klimamål og industriens realiteter. Mens forbrænding af fossile brændstoffer fortsat er den primære årsag til global opvarmning – og forskere understreger behovet for at begrænse temperaturstigninger til 1,5 °C for at undgå uoprettelig katastrofe – er olie- og gasindustrien fortsat skeptisk over for klimastandarder, der reelt kræver et stop for efterforskning og produktion, med henvisning til bekymringer om energisikkerhed, investorinteresser og den globale evne til at imødekomme efterspørgslen under energiomstillingen.

En kilde involveret i udarbejdelsen af standarderne for olie- og gassektoren samt den finansielle sektor sagde: "Jo længere vi udsætter, jo mere dækning giver vi Big Oil."

Trods disse uenigheder fortsætter Shell og andre virksomheder med offentligt at forpligte sig til at opnå netto-nul-emissioner inden 2050. Alligevel er de rammer og standarder, der formodes klart at definere, hvad "netto-nul" rent faktisk betyder, fortsat omgærdet af kontroverser.

De fleste amerikanske aktieindeks faldt tirsdag (bortset fra Dow Jones), da investorerne afventede flere kvartalsregnskaber og overvågede udviklingen i handelsforhandlingerne mellem USA og dets partnere forud for de gensidige toldsatser, der efter planen træder i kraft i begyndelsen af august.

Handelsminister Howard Lutnick bekræftede, at 1. august er en fast deadline for starten af implementeringen af toldsatser, selvom han bemærkede, at dialogen med landene stadig kunne fortsætte efter denne dato.

Investorerne følger nøje indtjeningsrapporterne for 2. kvartal. Indtil videre har 88 virksomheder inden for S&P 500 offentliggjort deres resultater, hvoraf 82% af dem overgår analytikernes forventninger, ifølge data fra FactSet.

Senere på ugen vil flere store amerikanske tech-firmaer offentliggøre deres resultater, og både Alphabet og Tesla vil offentliggøre dem onsdag.

Kl. 16:22 GMT steg Dow Jones Industrial Average med 0,1% (42 point) til 44.365 point. Det bredere S&P 500 faldt med 0,1% (8 point) til 6.297 point, mens Nasdaq Composite faldt med 0,5% (102 point) til 20.872 point.

Kobberpriserne steg tirsdag under handlen, understøttet af et fald i den amerikanske dollar over for de fleste større valutaer, hvilket bragte det industrielle røde metal tilbage mod sine rekordhøjder.

Ifølge analytikere fra ANZ Bank i en note rapporteret af Reuters forventes Trumps annoncering af en told på 50% på kobberimport at føre til, at det amerikanske marked i højere grad afhænger af indenlandske lagre på kort sigt, hvilket vil lægge et nedadgående pres på kobberpriserne på både COMEX og London-børserne.

Data offentliggjort onsdag viste, at kobberlagrene på London Metal Exchange steg med 10.525 tons til i alt 121.000 tons, da otte LME-lagre i Hong Kong officielt begyndte driften i denne uge.

I mellemtiden afsluttede demonstranter i Peru - verdens tredjestørste kobberproducent - en blokade af en vigtig kobbertransportrute, der havde varet i mere end to uger, ifølge en protestleder, der udtalte sig til Reuters sent tirsdag.

Samtidig annoncerede Rio Tinto onsdag en stigning på 9 % i sin kvartalsvise kobberproduktion og forventede, at produktionen for hele året vil nå den øvre ende af forventningerne. Antofagasta rapporterede også en stigning på 11 % i kobberproduktionen i løbet af første halvår.

I en separat udvikling er kobbertilstrømningen til USA aftaget, efterhånden som handlende har forberedt sig på implementeringen af toldsatser på 50%, der efter planen træder i kraft den 1. august.

I mellemtiden faldt det amerikanske dollarindeks med 0,3 % til 97,6 point klokken 16:05 GMT, efter at have registreret et højdepunkt på 97,9 og et lavpunkt på 97,5.

I den amerikanske handel steg kobberfutures til levering i september med 0,8 % til 5,68 dollars pr. pund kl. 16:02 GMT og nærmede sig dermed rekordhøjden på 5,70 dollars pr. pund, der blev sat den 8. juli.

Bitcoin-priserne steg tirsdag efter tidligere tab, der kom midt i en bølge af profithjemmetagelse på tværs af det bredere kryptovalutamarked efter stærke gevinster i de sidste to uger.

Kryptovalutaen steg igen under den europæiske handel, støttet af bemærkelsesværdige institutionelle opkøb. Strategy Inc. afslørede mandag, at de havde øget deres Bitcoin-beholdninger og nu ejer næsten 3% af det samlede globale udbud i omløb.

Bitcoin var for nylig steget til rekordniveauer over $123.000, og altcoins oplevede også betydelige stigninger midt i optimismen omkring større amerikansk kryptoreguleringslovgivning. Stemningen blev yderligere styrket af en meddelelse fra Trump Media & Technology Group (Nasdaq: DJT), som afslørede en Bitcoin-reserve på 2 milliarder dollars.

Den positive momentum aftog dog tirsdag. Bitcoin trak sig kraftigt tilbage fra sine seneste højder, mens altcoins også registrerede tab efter flere stærke sessioner.

Risikoappetitten blev også dæmpet af den voksende usikkerhed omkring præsident Donald Trumps kommende toldbeslutninger, der efter planen træder i kraft den 1. august, samt markedets forsigtighed forud for næste uges møde i Federal Reserve.

Kl. 01:40 ET (05:40 GMT) var Bitcoin faldet med 1% til $117.210,3.

Trump Media afslører Bitcoin-beholdning på 2 milliarder dollars

Mandag annoncerede Trump Media, at de havde erhvervet Bitcoin til en værdi af cirka 2 milliarder dollars, efter at have rejst næsten 2,3 milliarder dollars for at etablere en strategisk kryptoreserve.

Nyheden fik i første omgang Trump Media-aktierne til at stige med 9% i intradagshandelen, før de lukkede sessionen med en stigning på 3,1%.

Skridtet understreger den tidligere præsident Donald Trumps voksende interesse for kryptovalutaer. Flere medlemmer af hans familie har lanceret kryptoprojekter i år, herunder World Liberty Financial Group og meme-mønten $TRUMP – projekter, der har styrket Trumps personlige formue.

Tidligere i år underskrev Trump bekendtgørelser om at oprette en strategisk Bitcoin-reserve og udnævnte en "kryptozar" i Det Hvide Hus. Hans voksende støtte til sektoren blev yderligere cementeret af hans nylige underskrivelse af GENIUS Act, en lovgivningsmæssig ramme for stablecoins. Loven har været en central drivkraft for den seneste krypto-rally og signaleret øget amerikansk regulatorisk accept.

Trumps pro-krypto-holdning har dog rejst bekymring over potentielle interessekonflikter, da hans lovgivningsmæssige handlinger direkte påvirker værdien af aktiver, han angiveligt besidder.

Kryptopriser i dag: Altcoins trækker sig tilbage efter rally

Det bredere kryptovalutamarked faldt sammen med Bitcoin, da investorerne sikrede gevinster efter sidste uges kraftige stigning.

Politisk og handelsmæssig usikkerhed – sammen med forventningerne omkring Feds kommende rentemøde – fortsætter med at tynge appetitten på højrisikoaktiver som kryptovalutaer.

Kl. 13:59 GMT var Bitcoin steget med 1% på CoinMarketCap til $119.300.